Bramdrup sogn

Kirkens historie

Bramdrup Kirkes historie går langt tilbage. 

Kirken er bygget til helt andre forhold end dem, vi har i sognet i dag. Men står man ved kirkelågen og kigger rundt, kan man danne sig et lille indtryk af de gamle forhold. For her udenfor kirkelågen ligger en åben byplads omkranset af bygninger, og ser i store træk ud, som den "altid" har gjort. Vi ser her nogle af de bygninger, der har rummet landsbyens vigtige funktioner: Smedien, skolen, forsamlingshuset og karetmageren foruden kirken, som vi jo har i ryggen. Og lige syd herfor, ligger "Kringsgård" med sine hvidmalede bygninger.

Selvom det meste af Bramdrup Sogns jord nu er bebygget med parcelhuse, så ligger nogle af de gamle gårde stadig intakte rundt om kirken, sammen med de nævnte bygninger, og vidner om en anden tid, og fastholder noget af landsbypræget. Men gårdene er for længst overgået til anden brug og såvel smedens- som karetmagerens huse er almindelige beboelser nu, ligesom skolen er det, og forsamlingshuset ejes og bruges af et logefællesskab. Landsbyen Bramdrup har ændret sig gennemgribende, og sognets landbobefolkning er blevet afløst af moderne byboere, der i vid udstrækning føler, at Bramdrup blot er én af mange bydele i Kolding. 

Men kirken kan fortælle om en anden tid, da man levede et ganske andet liv her på dette sted.  

Sognet har været et forholdsvis fattigt sogn. Jorden heromkring er af noget blandet kvalitet, dog mest grusbanker, så det var begrænset, hvor meget der kunne avles af korn og græs og dermed danne grundlag for bøndernes daglige udkomme. Dertil kom, at landsbyerne omkring Kolding med kongeslottet Koldinghus i perioder led under fremmede hæres belejringer, som fulgte i kølvandet af en fejlslagen udenrigspolitik og påfølgende krige. Derfor var det i lange perioder forholdsvis trange kår, man levede under i Bramdrup Sogn.  

Kirken har dog i alle årene været centrum i landsbyens liv. Den blev bygget her, fortælles det, fordi man klagede over, at der var for langt at gå til gudstjeneste i henholdsvis Eltang eller Harte kirke. 

Hvornår kirken er blevet rejst, vides dog ikke, men da den er opført i fint tilhuggede granitsten, må det være sket ret tidligt. I kirkeprotokollen er der i 1862 skrevet: "Man ved ej, hvornår kirken blev bygget. Ingen kender noget til dens oprindelige tilblivelse, antagelig fra 1100-tallet." 

Kirketårnet er kommet til noget senere. Det er bygget af brændte sten og er i store træk det oprindelige tårn, mens resten af kirken er ombygget i 1880. Kirken var gennem århundrederne blevet forsømt, og da man i slutningen af 1800-tallet blev nødt til at restaurere den, da var forfaldet så fremskredet, at man blev enige om at rive skib, kor og apsis ned og genopbygge kirken fra grunden. Da det så viste sig, at det kun ville koste ganske lidt ekstra at forlænge skibet og gøre det en smule bredere og højere, så valgte man at opføre den nye kirke med disse mål, dog i den originale stil. Kirkens totallængde er den sammen, som den oprindelige bygning havde, så forlængelsen af skibet er sket på korets bekostning. Man genanvendte byggematerialerne i vid udstrækning således, at det er de gamle kvadresten, der også i dag danner ydermurene. 

Anden pinsedag, den 17. maj 1880, blev der for sidste gang holdt gudstjeneste i den gamle kirke, og arbejdet med at opføre den nye gik i gang. Og så godt var arbejdet forberedt og tilrettelagt, at man allerede den første søndag i advent samme år kunne indvi den nyopførte kirke. Det blev biskop Balslev fra Ribe, der forestod højtideligheden, og selvfølgelig var kirken fyldt til sidste plads. 

I dag fremstår Bramdrup kirke som en karakteristisk dansk landsbykirke med tårn, skib, kor, apsis og våbenhus. Stilen er ren, grænsende til det spartanske. Der er ingen udsmykning eller udhuggede figurer udvendig på kirken, men i apsis findes et smukt, rundt vindue, der vender mod øst. Og ligeledes er sokkelstenene ekstra brede og tilhugget med en fin kant. Tårnet og apsis har blytag, mens resten af kirken er belagt med teglsten. 

Om interiøret kan man læse andetsteds. 

Fra middelalderen og helt frem til den 1. marts 1994 har Bramdrup sogn været annekssogn til Harte, hvilket betød, at man havde samme præst. Han boede i præstegården i Påby ved Harte.  

Da sognets indbyggertal for alvor begyndte at stige i 1960-erne og 70-erne fik pastoratet tildelt en præst mere. Denne boede i Bramdrup, og der blev bygget præstegård i 1981. Da man så stod for at skulle have ny præst her i sognet i 1993, besluttede menighedsrådet at søge stiftet om tilladelse til at udskille Bramdrup Sogn som et selvstændigt pastorat. Det blev bevilget, og adskillelsen trådte i kraft den 1. marts 1994, da den nye sognepræst blev indsat i embedet. 

Kirken danner i dag, som den altid har gjort, ramme om sognets søndagsgudstjeneste og andre kirkelige handlinger i ugens løb, og den er stadig centrum i "landsbyen". Det er en dejlig kirke at komme i, men da den er bygget til en lille landsby, der i lange perioder næppe har talt over 2-3 hundrede mennesker, og som helt frem til 1950-erne vel ikke havde mere end 600 beboere, så er den nu ofte for lille, hvor sognet beboes af ca. 4600. Særligt ved festlige anledninger som f.eks. konfirmationer, men også almindelige søndage med barnedåb, kan kirken være fyldt til sidste plads. 

     

cookie information