Nyt om udvidelsen af Bramdrup Kirke (juli 2020)

Vi er nu nået så langt med opgaven, herved udgangen af juni 2020, hvor arkitekternehar udarbejdet et detaljeretprojektforslag med tilhørende budget,der samtidig, som noget nyt, indeholderet tillæg til budgettet om anskaffelse afet helt nyt orgel med pulpitur. Orglet erplanlagt placeret ved indgangen i centermed midtergangen på et såkaldt pulpitur.Det er en platform der hænger ned fratagkonstruktionen og er over hovedhøjde.Et nyt orgel på pulpitur vil give mere pladsi kirkeskibet og beskytte orglet mod trafikud til det nye depot samt give byggeriet enfin symmetri. Det eksisterende orgel skalunder alle omstændigheder tages ud afkirken under byggeriet og vi forventer detkan sælges.

Det fremsendte projekt ligger nu til endeliggodkendelse i Haderslev Stift, hvor vi erblevet lovet et svar derfra allersenest i uge 28. Det bliver spændende, om der skal arbejdes videre med projektet, eller om opgaven kan sættes i gang direkte. Her skal tilføjes, at Kolding Provsti anbefaler, at der oprettes et stiftslån til finansiering af projektet.

Samtidig med dette, er det forberedende arbejde med at søge fonde og lokale donationer til finansiering af udsmykningen af kirken godt i gang, så vi kan sende de relevante ansøgninger, når vi har den endelige godkendelse af projektet. Ovenstående betyder samtidig at kirken vil være åben i resten af 2020 og at bygge opstarten forventes at blive tidligst til foråret 2021 med en forventet afslutning i efteråret 2022.

Med venlig hilsen

Iver Lauritzen, kirkeværge

Status på renoveringen, udsmykningen og udvidelsesplanerne for Bramdrup Kirke

Som den sidste del af forundersøgelserne har Nationalmuseet afsluttet deres undersøgelser af inventaret i juni måned og den glædelige meddelelse er, at alt tyder nu på, at vi kan gennemføre renoveringen, udsmykningen og udvidelsen af kirken som vi ønsker.

Henover efteråret 2019 er arkitekterne også i gang med detailprojekteringen, der skal danne grundlag for stiftøvrighedens endelige godkendelse af hele projektet. Herunder beskrivelse af inventaret for at afklare behovet for ændring, sikring, konserverings- og restaureringsarbejde, både for det der skal blive i kirken og det der ikke skal blive i kirken.

Samtidigt arbejdes der fortsat på udsmykningen af kirkerummet og med at indkredse de kunstnere vi finder relevante til at varetage udsmykningsarbejdet.

Som tidligere nævnt har vi kontakt til en fundraiser, der skal hjælpe os med at søge private fondsmidler til at  finansiere udsmykningen.

Så planlægningen af renoveringen, udsmykningen og udvidelsen er i fuld gang. 

 

De seneste udviklinger i kirkeudvidelsen blev fremlagt af byggeudvalg og arkitekter på menighedsmødet den 17. november 2019.

 

 

Arkitekttegninger

Dette er de foreløbige tegninger, der blev vist på orienteringsmødet den 17.11.2019 - der kan komme ændringer senere.

 

 


Grundrids
Kirken set fra syd
Kirken set fra øst
Kirken set fra nord
Kirken set fra vest
Nyt alterparti
Den nye østgavl
 

Udsmykningen af Bramdrup Kirke

Kirkeudvidelsesudvalget og menighedsrådet har, sammen med arkitekterne, gennem længere tid arbejdet med planerne for udsmykningen af den udvidede Bramdrup kirke.

Det endelige udsmykningsforslag blev vist på orienteringsmødet den 17. november 2019. På det efterfølgende menighedsrådsmøde besluttede et fl ertal, at arbejde videre med det viste forslag. At vælge de rigtige kunstnere og udsmykning har taget længere tid og det beskrives i følgende:

Forløbet omkring udvælgelsen

Der har været afholdt to temadage i efteråret 2018 om nyere kirkeudsmykninger, hvor alle fra Bramdrup sogn og øvrige interesserede, var inviteret.

Ved disse to temadage gennemgik kunsthistoriker, pastor Lisbeth Smedegaard Andersen, lektor Benny Schuster, kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen og sognepræst Søren Nielsen en række værker af kunstnere, herunder bl.a. Arne Haugen Sørensen, Maja Lisa Engelhardt, Thomas Kluge, Peter Callesen, Bertil Vallien, Peter Brandes, Bjørn Nørgaard, Anette Flensburg o.a.

De to temadage blev evalueret i kirkeudvidelsesudvalget og i menighedsrådet. Der kom mange input til sognepræst Lone Vesterdal, både fra de mange deltagere i temadagene og fra medlemmerne af menighedsrådet, både på mødet og efterfølgende både mundtligt og på mail.

Der var mange konkrete forslag til kunstnere. Forslagene blev gennemgået i kirkeudvidelsesudvalget på et møde i januar 2019.

Der var enighed i udvalget og efterfølgende i menighedsrådet, at motivet på altertavlen skal være figurativt. Der var flere forslag til motivet: fødselsscenen i Betlehem, pinseunderet i Jerusalem, himmelfarten, vandringen til Emmaus og flere andre. Efter mange overvejelser samlede udvalget sig omkring en beslutning om at gå videre med et motiv fra Jesu opstandelse påskemorgen. Begrundelse er, at Jesu opstandelse er den bærende begivenhed for kristendommen og den begivenhed, som al kristen håb kommer fra.

Thomas Kluges billeder

Thomas Kluge

Derfra begyndte vi at indkredse hvilken kunstner, der kunne løse denne opgave. Blandt mange forslag samlede interessen sig for Thomas Kluges billeder. Efter telefoniske samtaler med kunstneren havde vi et møde med ham i forbindelse med menighedsrådsmødet i april 2019. Efterfølgende besluttede menighedsrådet at arbejde videre med Thomas Kluge og hans idé med, at lade motivet være en tolkning af den tomme mørke gravhule. Som model vil Thomas Kluge lade en væver fremstille en kopi af ligklædet fra Torino. På hver side af billede skal være to tekstfelter med ordene: ”Han er ikke her” og ”Han er opstanden”. Lyset fra klædet, der skinner i mørket og den tilrettede glasgavl bliver et samlet symbol på opstandelseslyset.

Der blev herefter nedsat et miniudvalg, med det formål at arbejde videre med at søge fonde. I januar 2019 holdt miniudvalget et møde med Akademirådet med henblik på vejledning i processen omkring valg af kunstner og finansiering osv.

Mødet var meget konstruktivt og miniudvalget blev inspireret til at udforme udsmykningen af korets inventar i granit, så det var en helhed i sammenhængen med døbefonten fra den oprindelige romanske kirke.

Billedhugger Laila Westergaard

Laila Westergaard

Der blev holdt møde i kirkeudvidelsesudvalget i februar 2019, denne gang med henblik på at finde en dygtig billedhugger, der kunne hjælpe os med at løse indretningsopgaven i granit. Der blev peget på Laila Westergaard til at løse denne opgave. Dette blev forelagt MR ved det efterfølgende MR møde i marts 2019. På mødet gav MR udvalget opbakning til at gå videre med forslaget. Efter et møde med kunstneren i maj 2019, blev det besluttet i menighedsrådet, at arbejde videre med Laila Westergaard.

Afgørende for valget af de to kunstnere har været deres faglige, kunstneriske dygtighed. Vi mener at have peget på en teknisk set usædvanlig dygtig billedkunstner og billedhugger. Vi er trygge ved deres arbejde, fordi vi har set en række eksempler på deres tidligere værker og har brugt en del tid på samtaler med dem om arbejdet. Vi har oplevet, både personligt og på skrift, hvordan de begge gør sig teologiske, trosmæssige overvejelser over deres arbejde, og vi har erfaret at både teologi og tro spejler sig i den fortolkningsrigdom, som deres kunst giver fra sig. Vi oplever deres kunst som billeder og former, der er med til at understøtte den kristne forkyndelse om opstandelsens under og samtidig giver mange muligheder for tolkninger og inspiration.

Gennemgang af projektet ved kunsthistoriker

Hans Jørgen Frederiksen

I januar 2020 blev der holdt et møde med Hans Jørgen Frederiksen. Menighedsrådet og arkitekterne var inviteret til mødet. Hans Jørgen Frederiksen har indtil årsskiftet været lektor i Kunsthistorie på Aarhus Universitet. Han er gået på pension her i det nye år, men arbejder fortsat med undervisning, foredrag osv. Hans område er sammenhængen mellem billeder og tro, og han har skrevet flere bøger om romanske kirker, billedkunsten i katolske kirker og kirkekunst gennem tiden.

På mødet gennemgik Hans Jørgen Frederiksen (HJF) det projektforslag, der blev vist på orienteringsmødet i november 2019 for blandt andet at sætte både arkitektur og billedkunst ind i en større kunstnerisk sammenhæng. Hans helhedsindtryk af projektet er, at det respekterer traditionen. Romanske kirker er blevet bygget ud i mange tider og bærer præg af skiftende tiders formsprog. Projektet føjer sig ind i denne tradition, og han var optaget af, at det projekterede står ved, at det er nyt. Med hensyn til den kunstneriske udsmykning vurderer HJF, at Thomas Kluges billeder er et unikt oplæg, og det er svært at finde et sidestykke. Både Thomas Kluge og Laila Westergaard har dømmekraft, der er til at stole på. HJF understregede, at det mørkes funktion i sammenhængen er det, der bærer det hvide ligklæde frem, ligesom lyset fra øst. Visuelt bæres lyset frem af mørket. Teologisk giver det god mening, det fremhæver troen på opstandelsen: Ingen vej til opstandelse uden gennem døden. HJF finder, at Thomas Kluges tekniske evner er unikke. Han maler magisk realistisk og knytter derved an til en ganske bestemt tradition, nemlig 1600-tallets kunst, i stil med italienske Caravaggio: Lys-i-mørke-maleri. Det er mørket bagved, der bærer det, vi skal se, frem. Det er en særlig form for kontemplativ, meditativ kunst. Sort er mangel på lys, men det er i kristen tradition også det gamle symbol på Gud, det ingenting, hvori alt var potentielt tilstede. Det sorte er ikke bare nød og elendighed, men det er også begyndelsen: Guds ånd svævede over vandene, som der står i skabelsesberetningen. I teologihistorien taler man om, at, af respekt for mysterierne, er det mest oplagte symbol for Gud faktisk mørket: Af mørkets ingenting kommer alt. Mørket er ikke bare kaos, det er styret af en orden. Sort er derfor ikke kun symbol på langfredag. Det sorte har også en eminent evne til at trække lyset frem, og brugt på rette vis får farven sort det udenom-liggende til at leve. HJF foreslog, at det ville være mest passende at hænge klædet op i sognegården, når billedet er færdigmalet. Klædet er ikke et relikvie for os, men en model. Relikvier betyder ingenting i luthersk tradition, men det er meget fint med inspirationen fra Torinoklædet i en protestantisk sammenhæng. Der er noget økumenisk ved det, det udtrykker et globalt udsyn og et tværkirkeligt syn.

HJF kommenterede også Laila Westergaards skitser og idéen med skriftfliser i gulvet. HJF pointerede, at ord er tegn, og der derfor ikke er noget principielt forkert i, at de ligger nedfældet i gulvet. Man bygger på ord, man hviler på ord. Der er ældgammel tradition for det. Det skrevne ord er et tegn uden magisk betydning. Man kan f.eks. se Coventry Cathedral i England med Jesu ord på skrift i gulvet. Der er også en række eksempler på det, f.eks. fra 300-tallet i en kirke uden for Venedig, i Aquileia. Der er også eksempel fra kirke i Apulien, Italien, fra 1100-tallet med både skrift og billeder i gulvet.

Med venlig hilsen

Iver Lauritzen/kirkeværge